Vidensbaseret praksis og kvalitetssikring

Vi arbejder systematisk med fortløbende af udvikle og vedligeholde vidensbaseret praksis.

Det betyder, at vi arbejder struktureret med at opsamle viden om, hvad der virker i hverdagen i forhold til den enkelte borgers mål og udvikling, samt fastholdelse af kompetencer.

Det kræver klare formål, og dette er formuleret i den enkelte borgers handleplan fra handlekommunen. Vores metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og for at sikre, at indsatsen resulterer i den ønskede udvikling for borgerne, arbejder vi systematisk med målgruppe og metoder.

Ud over vores årshjul, hvori der indgår både supervision og vedligehold samt udvikling af vores implementering af metoderne, arbejder vi kollegialt med spørgsmål. Fx “Virker det, jeg gør, på den måde, jeg forventer?”. Og hvad kan jeg gøre anderledes/bedre/justeret.

For at opsamle den tavse faglige viden i organisationen, arbejder vi systematisk med evaluering, så erfaringerne både skriftliggøres, anvendes og udvikles over tid. I denne sammenhæng er begreber som traditioner og gode vaner medvirkende til, at borgerne også mærker dette i praksis og ikke som et isoleret fagligt fænomen blandt medarbejderne. De resultater, som dette udmøntes i, ses direkte i borgernes rapporter, hvor trivslen dokumenteres via dokumentation, som:

  • forholder sig til det faglige arbejde og de opnåede resultater
  • angiver kollegiale forslag til best practice
  • beskriver problemfelter og undersøger mulige faglige løsninger

De opsamlede resultater finder vej til statusrapporter, som udarbejdes af kontaktpædagoger, socialrådgiver, uddannelsesvejleder og superviserende fagpersoner (afhængigt af den konkrete borgers behov) i fællesskab til et samlet dokument, som borgeren inddrages i løbende og konkluderende, så dokumentet bliver borgerens eget dokument, hvor borgeren kan genkende sig selv og sin udvikling/kompetencer.

På ugentlige personalemøder tematiseres det faglige arbejde, og der arbejdes også ugentligt på teammøder med mål og delmål i dokumentationssystemet ‘Bosted’, så det sikres, indsatsmålene op- eller nedjusteres i kortere eller længere perioder, så de hele tiden er helt relevante.

På borgerniveau modtager borgerne kompetencediplomer og andre konkrete vidnesbyrd om deres opnåede og/eller vedligeholdte kompetencer. Der tages løbende billeder af hverdagen, som deles som et fælles, og individuelt, narrativ i hverdagen. En løbende, daglig fortælling af borgerens liv. I fælles ugeaviser, fælles samlinger og individuelle strukturerede samtaler støttes borgerne i at forholde sig til egen livssituation og hjælpes til at vælge indsatser og metoder samt rustes til at forholde sig til egne strategier. Her er PAS-screenings et effektivt værktøj. I hverdagen er KRAP-skemaer, KAT-kassen og low arousal tilgang grundlæggende faglighed i hele organisationen, som alle arbejder indforstået og koordineret med.

Arbejdet med den vidensbaserede praksis og resultatdokumentationen foregår altså i en række forskellige lag med forskellige tempi.

I det daglige sammen med borgeren:

  • Vores tilgang, vores metoder og div. samtaler, interaktion osv.
  • Arbejde med delmål (borger sammen med kontaktpædagog og øvrige fagpersoner, dynamisk i Bosted-system, bl.a. m. KRAP-modul integreret).

Løbende med borger samt kollegialt:

  • Ugentlige personalemøder med evaluering og udveksling af best practice.
  • Ugentlige strukturerede samtaler mellem kontaktpædagog og borger.
  • Ugentlige samtaler med borgernes netværk, hvis dette ønskes af borger og netværk.
  • Oprettelse af mål og delmål (typisk på teammøder samt i samarbejde med borgeren).

Tilbagevendende organisatorisk:

  • Statusmøder med handlekommuner, typisk halvårligt.
  • Udfærdigelse af statusrapporter og mødereferater, typisk halvårligt.

Supervision og sparring
Foregår på flere planer. Nogle eksempler:

  • Daglig/løbende kollegial sparring, herunder sparring med faglig leder, sidstnævnte kan ofte have karakter af supervision.
  • Tematisering på personalemøder med oplæg fra fagperson, fra organisationen eller ekstern, fx egen socialrådgiver, intern PAS superbruger el. a. refleksion.
  • Dialog med socialrådgivere i handlekommuner, Jobcenter m.v. v. svære forløb med brug for tæt og koordineret opfølgning.
  • Oplæg fra fagpersoner fra organisationerne bag de faglige metoder, vi anvender, fx psykologer om KRAP. el. a.
  • Pædagogiske temadage med oplæg/cases m.m. fra eksterne fra organisationerne bag de faglige metoder, vi anvender, fx KAT-kassen.
  • Direkte supervision på svære sager af fx psykologer/undervisere fra organisationerne bag de faglige metoder, vi anvender, fx low arousal. Her kan supervisor være med direkte i tilbuddet eller undervise vores fagperson i, hvordan den aktuelle borger tackles mest konstruktivt.

Om dokumentationer i øvrigt
Der dokumenteres løbende i Bosted-system, og her superviseres af pædagogisk leder. Der akkumuleres herigennem en omfattende mængde faglig viden om borgeren. Denne viden bidrager borgeren også selv til løbende på strukturerede samtaler, hvor borgeren kommer med input til det faglige personales handlemuligheder fagligt.

Alle medarbejdere kan enkelt og smidigt dokumentere på egne PC’ere med adgang til nettet i alle institutionens afdelinger, så dokumentationsarbejdet kan ske så integreret i hverdagen som muligt og med inddragelse af borgeren selv i dette. Bosted-system kan endda dokumentere via diktering på mobiltelefoner, så der kan indtales sammen med borgeren, direkte i situationen. I systemet arbejdes også med systemiske påmindelser, som sikrer at al dokumentation sker til tiden vha. påmindelser til den enkelte medarbejder.

I god tid før statusmøder høster kontaktpædagog og borgeren, intern socialrådgiver m. fl. relevant dokumentation fra dagbogen og via formøder data, som sammenskrives til en statusrapport. Bemærk, at rapporten baserer sig på konkret, løbende akkumuleret viden om borgerens trivsel, udvikling og kompetencer.

Om kvalitetsudvikling
Der arbejdes ud fra et årshjul med faglige temaer, mål og målsætning samt metode. Ugentligt sparrer pædagogisk leder med AMR/TR om udviklingen af tilbuddet, så det samlede personales løbende sondringer om den faglige pædagogiske best practice kan indarbejdes i kvalitetsudviklingen og i de strategiske, organisatoriske samt kulturelle beslutninger i ledelsen.

Der udarbejdes løbende funktionsbeskrivelser sådan, at det sikres, at der er klarhed over rammer, forventninger og muligheder organisatorisk og fagligt.

Der forefindes altid opdateret personalehåndbog, hvor i det beskrives, hvad ledelsen har af forventninger til det faglige arbejdes udførelse, bl.a. funktionsbeskrivelser. Heri indgår bl.a. titler, beskrivelse af funktionens indhold og faglige/tidsmæssige ramme samt fagretlig angivelse af økonomiske tillæg. Det står her centralt, at alle funktioner sikres fagligt følgeskab i den samlede personalegruppe således, at de ansvarlige kan eksekvere effektivt og effektfuldt til glæde for borgerne i tilbuddet.

Kultur
Det er centralt i sikringen af den høje kvalitet, at der er en stærk kultur i personalet, hvor det faglige arbejde er i centrum, og hvor den enkeltes styrker og udviklingspunkter træder fordomsfrit frem, så der kan arbejdes med det. Medarbejdere, som trives, bruger hinanden og hinandens faglige indsigter til at finde frem til de bedste løsninger for borgerne.