Resultatdokumentation og udvikling

Beskrivelse af Horisontens

Resultatdokumentation og evaluering
med afsæt i Socialstyrelsens vidensportals anbefalinger

  1. Afklaring – Hvad er vores afsæt?

Horisontens daglige ledelse er forstanderen som rapporterer direkte til bestyrelsen. Det øvrige personale er tværfagligt sammensat personale, der med deres forskellige fagligheder udøver en helhedspædagogisk praksis, hvor faglighederne supplerer hinanden. I organisationen er der ansat lærere, pædagoger, kok, økonoma, håndværker, uddannelsesvejleder og socialrådgiver.

50% læreruddannede. 40% pædagoguddannede. 5% håndværksuddannede, 5% socialrådgiver-uddannede. Alle med neuropsykologiske og specialpædagogiske videre- og efteruddannelser, herunder p.d.- og diplomuddannelser. Høj anciennitet. Alle har grunduddannelse i PAS-screening.

Arbejdet med evaluering og dokumentation sker dagligt via en intern sikker dokumentationsdatabase i Bosted-system, både ved brug af dagbogsskrivning/journalføring og statusrapportskrivning samt div. konkrete forløbsbeskrivelser, hvor metoderne er direkte implementeret i det digitale værktøj. Derudover opdateres de internationale uddannelsesplaner løbende via uno.it og specialvejledningen.dk.

  1. Beskrivelse af metoder og indsatser – Hvad ved vi? Hvad gør vi?

Idet Horisonten er et særligt tilrettelagt tilbud med fokus på det enkelte menneske og dets udvikling, er der ikke valgt en enkelt overordnet metode i det daglige arbejde. Tilgangen er dog kun én, nemlig den anerkendende, med fokus på low arousal. Alle personer i tilbuddet (såvel visiterede som professionelle) mødes med en åben og anerkende tilgang. Et egentligt valgt af pædagogisk metode, vil være tilpasset hver enkelt borger i tilbuddet, beroende på fagpersonens faglighed, erfaringer og præferencer i samarbejdet med borgeren.

Følgende metoder kan der arbejdes med på Horisonten, og disse vedligeholdes derfor løbende på interne og eksterne kurser:

KRAP-pædagogik og validering
KAT-kassen
PAS-screening (neuropsykologisk Pædagogisk Analyse System)

Mestring/coping
Sociale historier og narrativ praksis
Anerkendende udspørgen
Relationspædagogik
Konflikthåndtering og –mægling
Demokrati som løsnings- og forståelsesmodel
Kognitiv livsvejledning
Grafisk facilitering
Low Arousal

KRAP-pædagogik, KAT-kassen og PAS-analyser er fælles redskaber, som er i fælles fokus i kompetenceudviklingsarbejdet.

EKSEKVERING
EN 3-TRINS-RAKET SOM PRAKSIS I DEN DAGLIGE EKSEKVERING AF VISIONER, MISSION OG PLANER I HVERDAGEN:

  1. Planlægning – Hvad skal vi gøre?
  2. Indsamling – Hvordan skal vi gøre det?
  3. Analyse og rapportering – Hvordan formidler vi dokumentationen?

Arbejdet med evaluering og dokumentation sker dagligt via en intern sikker dokumentationsdatabase, både ved brug af dagbogsskrivning/journalføring og statusrapportskrivning. Derudover opdateres de internationale uddannelsesplaner løbende via uno.it og specialvejledningen.dk

Der dokumenteres ud fra begreberne i Voksen Udrednings Metoden (VUM) og skrives statusrapport i samme termer. Metoden er alment anerkendt i kommunerne, som er vores nærmeste samarbejdspartnere, og dette sikrer den maksimale effekt i praksis, når borgerne overgår til kommunalt regi efter foranstaltning i vores organisation. Vores anerkendende tilgang og vores metoder apteres sprogligt og praktisk til disse termer, mål og paradigme.

Der indsamles empiri/data og skrives statusrapport løbende og fremsendes til hjemkommune, typisk 2 gange årligt, ligesom der afholdes statusmøder med en fast minimumsdagsorden. Der skrives referat, og den enkelte borger inddrages dynamisk i planlægning, afviklingen og evalueringen/refereratet af mødet. Det er borgerens møde! En væsentlig værdi i organisationen. Under mødet anvendes billedlig dokumentation, og borgeren indleder altid med sin egen fremlægning af ’siden sidst’ via billeder, producerede produkter o.a. fra hverdagen. Statusrapport skrives med tilhørende mål og delmål, som tager udgangspunkt handleplanen efter Servicelovens §141.

Statusrapporter og uddannelsesplaner fremsendes via sikker mail til sagsbehandler og uddannelsesvejleder i god tid inden et statusmøde, så myndighed kan læse om borgers udvikling inden mødet og er klar til at stille afklarende spørgsmål på statusmødet. Denne metode virker særdeles godt med vores målgruppes borgere. Vi lægger på mødet væsentlig vægt på, at borger selv er i centrum, og vi afviger derfor aldrig fra princippet om, at borger selv fremlægger ud fra visuelt/produceret konkret materiale. Mødet er borgerens møde, og det sikrer vi. For sådan er vores menneskesyn. Der skal sikres ligeværd også i denne situation.

  1. Anvendelse af dokumentation – Hvad kan vi lære?

Dokumentation bruges til at evaluere mål og delmål opstillet i Handleplan fra myndigheder. Ved læsning af statusrapport.

Ved statusmøde gennemgås mål og delmål opsat i §141 handleplan og justeres.

De metodiske værktøjer – i fx KRAP – som er integreret i vores dokumentationssystem, PAS-analyser m.m. fremlægges på statusmøder, og myndigheds tilbagemeldinger på statusmøder (og i hverdagen ved den løbende kontakt) anvendes til løbende at videreudvikle indsatsen ift. den enkelte borger. Myndighed vil hos os altid møde veludførte og konkrete metodiske arbejder, som fungerer som et stærkt fælles tredje i samarbejdet mellem myndighed og udfører.

  1. Opfølgning – Hvordan udvikler vi os?

Vi deltager i en række faglige netværk, bl.a. i regi af organisationen Ligeværd. Her har vores forskellige fagpersoner/-grupper muligheder for at sparre med fagpersoner fra hele landet om fx socialrådgivning, lovgivning, metoder, ledelse, lovgivning, ny praksis osv.

Egentlige udviklingsarbejder inden for udvikling af nye metoder på vores felt (fx brætspil, apps, arbejde med overgange og best practice osv.) indgår vi systematisk i.

Alle hos os – lige fra bestyrelse, over ledelse og til medarbejdere kan deltage i de faglige udviklingspotentialer, som Ligeværd stiller til rådighed. Vi deltager også i kursusvirksomhed i regi af fx Ankestyrelsen, Socialstyrelsen, Regionerne, Erhvervsråd, fagforeninger, KL m.m.

Med en fordomsfri kultur med en flad organisationsstruktur med kort fra tanke til handling, er vi dynamisk gearede til at udvikle os både strategisk/planlagt og ved pludseligt opståede behov. Bestyrelsen råder bl.a. over fagpersoner inden for lov om socialtilsyn og sociallovgivning, fondslovgivning, grafisk facilitering, strategisk networking, iværksætteri/virksomhedsdrift m.m. Herigennem sikres et stort og virilt fagligt netværk og hurtige og præcise arbejdsgange ved håndtering af svære situationer samt – ikke mindst – den strategiske, løbende udvikling.

Bestyrelsen arbejder metodisk på platformen BetterBoard, hvor sparrig og eksekvering i hverdagen er gjort enkel og effektiv. Administrativt sikres således gennemsigtighed og gode dialogværktøjer med et stort fagligt indblik i driften, hvorved strategier om konstruktive forandringer kan iværksættes effektivt og med fx konsulenter inden for coaching, økonomirapportering, administrativ styring/bogføring osv.

Ved deltagelse i fagligt netværk under det faglige fællesskab ’F5’ sikres den daglige ledelse den nødvendige sparring bredt i det faglige felt, både blandt offentlige og private ledere og diskursskabende fagpersoner.

Vores personalehåndbog er både grundig, konkret og gennemarbejdet, og den belyser alle sider ved arbejdet hos os, henviser til konkret gældende lovgivning ang. magtanvendelse, medicin m.m. Sådan sikrer vi, at medarbejderne er up-to-date og i en løbende udvikling. Personalehåndbogen er fysisk tilgængelig i personalerum og på vores intranet. Altid i opdateret udgave. Ved ansættelse skriver medarbejderne under på altid at være opdaterede ift. personalehåndbogen.

Stevns,
oktober
2019