Palæet (stilllehus)

Palæet er en bevaringsværdig pragtvilla, helt ud over det sædvanlige. 10 værelser. Her bor de unge lidt lige som på en mini-efterskole med store fællesstuer, fælles spisestue og smukke badeværelser, stuk i stuerne osv. Der er også en mere selvstændigt beliggende lejlighed på 2. sal, hvor der er mulighed for at øve sig i større selvstændighed inden udflytning i Horisontens almene botilbud.

Palæet er et stort, smukt gammelt hus med integreret STU for unge, der er så introverte, at et hus præget af ro er det rigtige for dem.

Palæet tilbyder overskuelige rammer med fokus på sanseintegration, forudsigelighed og ro. Unge på Palæet kan også deltage i Horisontens almene STU i vores øvrige STU-rammer, i den udstrækning, de kan mestre dette, men for en del unge på Palæet, starter STU-dagen typisk i Palæet. En del unge på Palæet har hele deres STU-dag på Palæet.

På Palæet lærer de unge at mestre deres dag og deres energi, udfordringer og liv i en sådan grad, at de typisk bliver klar til udslusning i resten af tilbuddet inden for et år. 

Unge på Palæet er typisk i et STU-forløb på Horisonten eller i beskæftigelsestilbud på Horisonten. Alle unge på Horisonten har dagtilbud.

Palæet ligger tæt på alle daglige fornødenheder og kun 2 minutters gang fra fx MENY. 

Palæet drives efter Servicelovens §107 (midlertidigt botilbud) og §66 stk. 1 nr. 6 (opholdssted). For unge fra 15 – 35 år. Der er sovende nattevagt i Palæet.

Dagstakst: 2118,98.