Over Stregen

Socialøkonomisk koncept

Over Stregen er et helhedspædagogisk socialøkonomisk koncept, hvor unge med særlige behov hjælpes til en meningsfuld hverdag med enten ordinær beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud, praktikker osv.

Den første konkrete ramme om vores aktiviteter er den lille BUTIKKEN i Store-Heddinge. Her kan man både male sin egen keramik med professionelt resultat, handle secondhand-varer og bestille seviceydelser, som leveres af vores dygtige og livsglade unge, som kun lige mangler den der sidste hånd i ryggen fra samfundet (dvs. os alle) for at få en meningsfuld tilværelse.

Vi driver også byens møntvaskeri, laver catering m.m.

Over Stregen er et koncept udviklet af Horisonten STU og de unge på Horisonten STU har selv været med til at udvikle konceptet. For de unge ved, hvad der er vigtigt for dem, for at komme videre ind i voksenlivet.

Her gør vi udfordringer til fordele og skaber mening i menneskers liv.

Hvem er vi?

Vi har mennesker med såkaldt særlige behov ansat. Man kunne også sige helt særlige mennesker med ganske almindelige behov.

Det betyder, at vi kan tilbyde unikke ydelser inden for mange forskellige fagligheder. Det betyder også, at vores produkter og ydelser kan være mindre professionelle, end hvad faglærte kan levere.

Til gengæld er du med til at give udsatte mennesker mere, og dybere, indhold i tilværelsen. Støtter en god sag. Får et smil på læben og en god oplevelse med masser af livsglæde.

Du kan være sikker på, at du med os altid mødes med gejst og med rene hensigter om at gøre vores aller bedste.

De ansatte i firmaet får løn for deres arbejde, og de har tilknyttet lærere, pædagoger og fagpersoner inden for deres arbejdsfelt, som støtter dem i arbejdet og i deres hverdag.

Vores ydelser er billigere end sammenlignelige ydelser fra professionelle, men de er så heller ikke sammenlignelige, og det er vigtigt at gøre sig det klart, når man handler med os.