De små huse

De små huse er forskellige typer boliger, så som kollegiegang, parcelhus, taglejlighed og villa. Der er 1 – 6 beboere i hver lejlighed.

Når der er god gang i afklaringen af, hvad støttebehovene er hos den unge, kan den unge med fordel flytte til de små huse, hvor vi har en række forskellige boliger med forskellig æstetik, indretning og muligheder. I de små huse kan du bo i parcelhus, i kollegielignende lejlighed, på 2. sal med udsigt over byen eller i patriciervilla.

De små huse er:
Overdrevsvej (parcelhus med egen have)
Egestræde (kollegielignende lejlighed med stor overdækket terrasse)
Østergade (patriciervilla med egen have)
Penthouse (taglejlighed med altan og udsigt)

I De små huse bor der mellem 1 og 6 i huset/lejligheden.

Det er ikke et krav, at man har boet på Slottet, før man flytter i de små huse, men det vil typisk være sådan. 

I De små huse videreudvikler de unge færdigheder inden for botræning, deltagelse i samfundslivet og et aktivt og sundt liv.  

Unge i De små huse er typisk i et STU-forløb på Horisonten eller i beskæftigelsestilbud på Horisonten. Alle unge på Horisonten har dagtilbud. 

De små huse ligger tæt på alle daglige fornødenheder og kun få minutters gang på Store Heddinge centrum og alle dagligvarebutikker. 

De små huse drives efter Servicelovens §107 (midlertidigt botilbud). For unge fra 18 – 35 år. Der er tilkaldenattevagt i De små huse. Nattevagten ankommer fysisk i tilbuddet inden for 5 – 10 minutter. 

Dagstakst: 1.068,49.