Kostpolitik

Hovedformål

At tilbyde og tilberede kost, som optimerer hjernens læringskapacitet.

At lære de studerende/beboerne nemme, sunde og ikke mindst hurtige retter for at skabe gode vaner og derigennem mindske behovet/lysten til ulødig kost og sukkerindtag.

At erkende, hvad sund kost betyder for hjernens evne til at lære samt, hvad underlødig kost og et stort sukkerforbrug betyder for ens velbefindende i øvrigt.

Ovenstående tager udgangspunkt i et lavt indkomstgrundlag for på den måde at skabe gode vaner på længere sigt for de unge. Vaner, som kan benyttes umiddelbart i eget voksenliv.

Tilberedning vil være en stor og integreret del af undervisningen/træningen, og de unge vil være delt i hold, som laver mad til hinanden og sig selv. Dette gælder både for alle STU-studerende og beboerne i Horisontens botilbud.

Kosten skal

  • minimere overstimulering af hjernen, som primært hidrører fra et stort sukkerindtag
  • afhjælpe undernæring og mangel på vitaminer og mineraler
  • modvirke fejlernæring og overvægt
  • hjælpe de unge til at blive – og være – friske, fokuserede og i stand til at deltage i undervisningen samt i stand til at leve et voksenliv med god tonus i krop og psyke dagen igennem.

Vi har 3 hovedmåltider, samt vand og sunde snacks som mellemmåltider.

Det er vigtigt at understrege, at alt ovenstående er tilbud til de unge som myndige borgere, men at kulturen som skabes på Horisonten, forventes at stimulere til at efterleve kostpolitikkens visioner ud fra imødekommende fra de ansattes side og oparbejdelse af gode vaner. Der vil aldrig være tale om diktat. Kun tilbud. Selvforvaltning er centralt!

Sunde madvaner er at handle ind og tilberede mad, som er så tæt på naturen som muligt og at indkøbe og tilberede fødevarer, som er så lidt forbearbejdet som muligt, selv om halvfabrikata kan være nødvendige og hensigtmæssige i opbygningen af gode madlavningsvaner og i forhold til at gøre den unge til herre i eget liv. Her er det vigtigt at skelne mellem hensigtmæssige halvfabrikata og så det forbrug, som mest må anses for at være dårlige vaner. Dårlige vaner, som med positiv inspiration kan vendes til gode vaner.

Vi vil

  • lære de unge at handle ind og tilberede mad fra bunden.
  • danne de unge til bevidst at forsøge at undgå store mængder junkfood.
  • danne de unge til bevidstgørelse mht. hvorfor industrien tilsætter sukker, smagsgivere, farve og andre tilsætningsstoffer til deres madvarer.
  • tilbyde de unge oparbejdelse af en bevidsthed om fødevarevalg og forbrugeradfærd.
  • lære de unge at leve sundt, men billigt, så de kan klare sig selv med en beskeden indtægt.

Horisonten kan naturligvis imødegå og favne fødevareallergier og -intolerance m.v.

Kortversion omsat i den pædagogiske praksis

Den unge skal selvstændiggøres og gøres til herre i eget liv gennem hverdagens mange opgaver og rutiner med rengøring, indkøb, madlavning, personlig hygiejne m.m.

I arbejdet med opfyldelse af dette, indgår kostvisionen i forbindelse med indkøb, madlavning og socialt samvær.

Kostvisionen skal altid omsættes i den pædagogiske praksis med afsæt i den enkelte unges forudsætninger og ernæringsbehov.

Det betyder i praksis, at

  • Kostpolitikken skal omsættes til en meningsfuldhed for den enkelte, så den unge så vidt muligt oplever forståelse for kostens betydning.
  • Der arbejdes med motivation for den enkelte unge.
  • Der søges at motivere gennem medbestemmelse for den unge, eksempelvis ved selv at vælge, hvilke retter, man gerne vil lære at fremstille til brug efter botilbud/STU (fokus på både færdigheder/kompetencer, ernæring og økonomi).
  • Mål og metoder vil variere fra studerende til studerende og beboer til beboer.