Loven

Lovgivningen

Hvis du ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, har du mulighed for fx at tage en STU-uddannelse. Det er din uddannelsesvejleder, der målgruppevurderer dig til STU el. a. Det er din sagsbehandler/socialrådgiver, der afgør, om du er i målgruppen til vores botilbud.

For mange unge er det helt afgørende, at der følger bo-tilbud med uddannelsen, hvis løsrivelsen fra hjemmet, dannelsen til voksenlivet og STU-forløbet som helhed skal lykkes.

Om STU – Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

§ 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.

Om § 107 i Serviceloven ang. midlertidigt botilbud

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold til:

  • personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte.
  • personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Om § 66 i Serviceloven ang. opholdssted for unge under 18 år

Stk. 5. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 66, stk.1, nr. 4, skal være godkendt som konkret egnede i forhold til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Aktivitets- og samværstilbud

Vi udbyder aktivitets- og samværstilbud u. Serviceloven.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Formål
Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling.

Målgrupper og indhold
Det enkelte tilbud kan indrettes, så de imødekommer bestemte målgruppers behov. I tilbud for borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der være behov for at yde aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i almindelige daglige levefunktioner (ADL – træning), sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter. Bl.a. sansestimulerende aktiviteter kan medvirke til at give tryghed og være en aktivitet, som forbedrer kommunikation, valgmuligheder og medindflydelse.

For andre grupper kan det centrale være rene omsorgsmæssige foranstaltninger såsom mad, kaffe, vask, uddeling af tøj, rådgivning og socialt samvær, hvor der ikke stilles andre krav, end at personen kan møde frem og overholde almindelige husordensregler for tilbuddet.

Tilbuddet kan også bestå af aktiveter såsom udflugter, idræts- og motionsaktiviteter, fritidstilbud i form af film, foredrag, sundhedstilbud og involvering i samfundsspørgsmål og brugerorganiseringer samt kunstnerisk eller musisk udfoldelse.

Beskyttet beskæftigelse

Vi udbyder beskyttet beskæftigelse u. Serviceloven.

1. Hvem er omfattet af indsatsen?
Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer som fx hjemløse, sindslidende og misbrugere. Der er tale om mennesker, som ikke kan få eller fastholde almindeligt arbejde eller tilbud efter beskæftigelsesloven, og som normalt modtager social pension eller kontanthjælp.

2. Hvordan og hvor etablerer kommunen beskyttet beskæftigelse?
Beskyttet beskæftigelse kan foregå på beskyttede værksteder for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan ske ved at udstationere en gruppe personer, eller enkeltpersoner, fra et beskyttet værksted til en virksomhed eller på et sted specifikt indrettet til formålet.

Beskyttet beskæftigelse er en social indsats, og kommunen har ansvaret for indsatsen. Beskyttet beskæftigelse er ikke en jobcenteropgave, men en opgave for kommunens socialafdeling.

Jobcentrene har dog mulighed for i konkrete sager at beslutte, at et beskæftigelsesforløb, der er oprettet som beskyttet beskæftigelse eller særlig tilrettelagt beskæftigelsesforløb, vil kunne gives som et tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsloven.

Forudsætningerne er at:
forløbet for den enkelte ledige lever op til reglerne i beskæftigelsesindsatsloven, herunder at det opfylder formålet med aktiveringen det er et relevant tilbud for den enkelte med henblik på den korteste vej ud af ledigheden, og det indgår i personens handleplan.

Kommunen kan desuden tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb samt aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer. Formålet er opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

3. Vilkårene under beskyttet beskæftigelse – aflønning, befordring etc.
Personer i beskyttet beskæftigelse skal i videst muligt omfang have løn efter indsats. I tilfælde hvor en person, der på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats, som giver en meget beskeden indtjening, kan der fastsættes en arbejdsdusør på mindst 5 pct. af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende arbejdsområde. Førtidspensionister vil modtage førtidspension ved siden af indtjeningen ved den beskyttede beskæftigelse. Nødvendige befordringsudgifter ud over 10 km afholdes af kommunen. Deltagere i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb får en arbejdsdusør fastsat af kommunalbestyrelsen. Kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud.

4. Social handleplan
Det skal altid overvejes, om der er behov for en handleplan. Kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.